KUNST

Kunst er med til at skabe en positiv atmosfære. 

Derfor udstiller PERFECT SKINCARE Skønhedsklinik løbende værker af forskellige kunstnere. Alle malerier der udstilles på klinikken kan købes.

Billedkunstner Inge Lindegaard

Det er i universet og i sit hjerte hun søger, og universel er den kærlighed, hun formår at samle i sine billeder, der farverigt rummer en flygtig mystik i samme åndedrag som en kraftfuld og omsluttende varme inspireret af havet og den storslåede natur, som hun finder i sin dagligdag i Listed på Bornholm og i Hareskoven ved København, hvor hun lever sin dagligdag og har sine atelier. Inge Lindegaards kærlighed til liv, lys og glæde strømmer ud af penslerne og rikochetterer på lærredet, så den må nå enhver. Ingen kan undgå at fordybe sig i hendes kunst, når først blikket er fastnaglet efter en vandring over de farvemættede motiver. Det er rart at se på Inge Lindegaards kunst. Med værkernes poetiske navne, er der lagt op til naivitet. En skælm er da også at finde undervejs, men det naive udtryk viser sig kun som strejf i hendes billeder. Følelser er, hvad de stærke farver i hendes malerier handler om, men ikke det urovækkende eller sentimentale. Inge Lindegaards kærlighed er stærk, og hun er kunstner med hjertet. Hun maler for at glæde, så tag bare imod.